Bent Fabricius-Bjerre bliver kørt rundt af lille pige. Virkelig morsomt. Se video og sig tak..
Verdens bedste golfspiller Tiger Woods er presset, efter det er kommet frem, at han angiveligt har været sin kone utro med to kvinder. Foto: TIMOTHY A. CLARY
Magtmænd vælger den samme slags elskerinder: Kvinder, der ”ligner oppustelige sømandsdukker”, og som synes udelukkende at eksistere for at servicere mænds ego, siger kvindelig redaktør.
SANTA FE: Tiger Woods valg af elskerinder siger noget – ikke blot om Tiger Woods, men om ham og alle de andre magtmænd, der bliver grebet i sidespring.
For det er den samme type kvinder, de vælger. Kvinder, der ligner ”oppustelige sømandsdukker”, og som er beskæftiget i den slags erhverv, hvor man står til tjeneste for andre. Det skriver den tidligere chefredaktør Janince Nin i Daily Beast i dag.
Magasinet har samlet et billedgalleri af nogle af de elskerinder, der har været i vælten i de senere år – fra Monica Lewinsky til Rebecca Loos, der stod til rådighed for David Beckham – og de har sammenlignet dem med to af de kvinder, som Woods angiveligt har haft forhold til: servitricen Jamie Grubbs og natklubværtinden Rachel Uchitel.
Buede øjenbryn og orange hud
De ser alle sammen ens ud, skriver Nin: - Måske er det det lange, overbehandlede brune hår, måske er det de besynderlige buede øjenbryn, måske er det de hårde ansigtsudtryk og den nærmest orangefarvede hud … De ligner kvinder, hvis plastickirurgiske ønske om at komme til at ligne Angelina Jolie er gået galt, skriver hun, og kvinderne har altid den samme type jobs.
Servicekvinder til umættelige mænd
Guvernør Eliot Spitzer havde et forhold til en prostitueret; David Beckham havde et forhold til sin personlige sekretær; Woods gik som sagt efter en servitrice og en natklubværtinde, og præsident Clinton havde en praktikant til tjeneste.
- De er de ultimative service-kvinder, der tager sig af mænd, der er vant til at blive serviceret, og det er svært ikke at forestille sig, at disse kvinder udelukkende eksisterer som et fysisk, pneumatisk redskab, der tilfredsstiller umættelige mænds ego og seksuelle ønsker, skriver Nin, og hun kalder dem ”varmblodede sømandsdukker”.
Magtmændenes koner optræder derimod som uplettede semi-gudinder – perfekte kvinder, der er for perfekte til at være sex-objekter – og derfor går mændene til servicekvinderne.
Prostituerede giver gratis topmødesexKlimagæster kan få gratis sex, hvis de fremviser Ritt B’s advarselspostkort.
Afsenderen er Københavns Kommune og overborgmester Ritt Bjerregaard, der blandt andet skriver:
»Kære hotelejere, vi vil gerne opfordre jer til ikke at formidle kontakt mellem hotelkunder og prostituerede«.
Men den slags skal hverken Ritt Bjerregaard eller andre blande sig i, mener vrede prostituerede, der ifølge avisen.dk nu går til modangreb og i stedet tilbyder en gratis omgang sex til alle klimagæster, der kan fremvise et af Ritt Bjerregaards postkort.
Skal kunne fremvise id-kort fra COP15
Ifølge avisen.dk er det en gruppe fra Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO), der er blevet enige om at acceptere det kommunale postkort som et gavekort til en gratis omgang sex. .
De er rasende over postkortet og meldingen fra Københavns Rådhus.
»Det er slet og ret diskriminerende. Ritt Bjerregaard misbruger sit embede, når hun bruger sin magt til at forhindre os andre i at udføre vores lovlige arbejde. Jeg forstår slet ikke, at det kan være tilladt, at hun kan melde ud på den måde«, siger SIO’s talskvinde, Susanne Møller til avisen.dk.
Hun mener, at det er forkasteligt og usagligt, at de københavnske politikere har valgt at bruge klimatopmødet som en platform for en hetz mod sexarbejdere.
»Men nu har de gjort det, og så er vi nødt til at forsvare os«, siger Susanne Møller.
Tilbuddet om gratis sex for det kommunale postkort gælder kun under topmødet. For at gøre brug af tilbuddet skal eventuelle kunder fremvise id-kort udstedt af COP15, skriver avisen.dk.
Konferencer giver ikke flere sex-kunder
Der har længe været snak om, at de københavnske prostituerede ville få gyldne dage under klimatopmødet.
Regeringen har tidligere afvist at gøre noget ved den tendens, men selv mener Susanne Møller, at folk overtolker betydningen af sådanne begivenheder.
»Vi har forgæves forsøgt at fortælle kommunen og regeringen, at det er en myte, at topmøder, konferencer og lignende giver sexarbejdere særlig omsætning«, siger Susanne Møller, der ikke forventer noget væsentligt tab i omsætningen ved at nøjes med et værdiløst postkort som betaling fra delegerede og gæster.
Hun tilføjer, at SIO tidligere på året lavede en lille undersøgelse, hvor 10 escortbureauer og klinikker og 25 enkelte prostituerede deltog. Her fremgik det ifølge SIO, at sexarbejderne ikke oplevede betydelig ekstra tilstrømning under større arrangementer som det kommende klimatopmøde.
Det meste af den primitive og effektive gyser »Paranormal Activity« udspiller sig i et ganske almindeligt soveværelse. Foto: SF Film
Kan man forestille sig noget mere uhyggeligt end overnaturlige begivenheder, der udspiller sig i éns eget soveværelse?
Formentlig ikke, og det forhold udnytter den israelsk fødte instruktør Oren Peli i sin gyser »Paranormal Activity«, der ikke er spor fænomenal, men ikke desto mindre et fænomen. Filmen blev indspillet på en uges tid i instruktørens eget hjem med et minimalt budget på 15.000 dollar, og i et par år havde ingen lyst til at distribuere den. Men langt om længe ville selskabet Paramount alligevel godt, hvorefter den billige lille hjemmevideo blev en gigantisk succes i USA og skovlede penge ind.
Der er tale om en slags indendørs udgave af den stilistisk nært beslægtede »The Blair Witch Project«, idet Oren Pelis film handler om parret Katie og Micah, der i deres hjem plages af uforklarlige begivenheder og derfor beslutter at videofilme deres liv dag og nat. Det er disse kornede og rystede optagelser, der som en form for pseudodokumentarisme udgør »Paranormal Activity«, og det uhyggelige ved den er, at alting i den er så normalt – selvfølgelig lige bortset fra det mystiske væsen, formentlig en dæmon, som af ukendte årsager har forfulgt Katie, siden hun var en lille pige.
Usynligt spøgelse
Oren Peli nøjes ikke med ret skamløst at plagiere konceptet i »The Blair Witch Project«. Han finder også inspiration længere tilbage i filmhistorien, f.eks. i Robert Wises klassiker »Spøgeriet på Hill House« fra 1963, der stadig i dag fungerer flot, fordi man aldrig ser spøgelserne, men kun hører dem. Sådan er det også i »Paranormal Activity«, hvor den slemme dæmon tænder og slukker for lyset, smækker med døre og den slags, men aldrig lader sig se.
Det betyder, at selv om denne film ligner en lurvet slægtning til »Poltergeist« lavet af en mand uden penge, balancerer den konstant på kanten mellem det kedelige og det skræmmende. Katie og Micah – glimrende spillet af Katie Featherston og Micah Sloat – foretager sig intet andet end banale dagligdags gøremål, men når mørket falder på, og de sære lyder melder sig, føler man alligevel en anspændt kriblen i kroppen.
Man kan på den ene side hævde, at det er for nemt at lave film på denne måde, og at man i øvrigt ikke tror på eksistensen af ondsindede dæmoner. Men på den anden side ligger der en form for demokratisk retfærdighed i, at det er muligt at få kommerciel succes uden at investere mange millioner kroner i sit projekt – og vel at mærke med en film, der modsat mange andre af tidens gysere ikke svælger i blodig sadisme.
Det allerbedste ved den stedvis ret irriterende »Paranormal Activity« er imidlertid, at den er en triumf for begrænsningens kunst. Filmskabere keder os nemt ved at udpensle tingene for os, men når de lader vores egen fantasi gøre det meste af arbejdet, har de os i deres hule hånd.
