Gemt under: Start
Velkomstfest for Beckhams
Stjernerne glimtede, da der i går blev holdt velkomstfest for David og Victoria Beckham i Los Angeles
LA og især Hollywood sagde velkommen til Victoria og David Beckham i går ved en stor fest på ‘Geffen Contemporary Gallery’, der tilhører Los Angeles’ museum for moderne kunst.
Gæstelisten afslørede, at selv om Victoria Beckham har lagt sig ud med Eddie Murphy og Paris Hilton, så er det ikke hr. og fru. Hvemsomhelst der har meldt deres ankomst – og der er masser af folk i Hollywood, som gerne vil gnubbe albuer med Beckhams.
Ud over hjertevennerne Tom Cruise og Katie Holmes var blandt andet Oprah Winfrey, Bruce Willis, Demi Moore, Ashton Kutcher og instruktør Ron Howard på gæstelisten til den storstilede fest.

David og Victoria Beckham blev budt velkommen af et stort opbud af Hollywoods kendte.
Gemt under: Bøger
Jeg gik rundt forleden og tænkte på hvad jeg kunne gøre for at få lidt mere smil ind i min hverdag og stødte tilfældigt på bogen “THE SECRET” en anden blog. Rhonda Byrne har udgivet sin danske version af “THE SECRET” på Borgen direkte og den kan købes her til en fortræffelig pris via deres faktisk temmelige gode webshop.

“THE SECRET” er skrevet på viden der er gået fra land til land og fra person til person i århundrede. Ikke noget med at genopfinde den dybe tallerken her, nej man har samlet en masse gamle huskeråd og samlet dem i denne bog.
God ide hvis du spørger mig og til Jer der ligesom mig leder efter det lille ekstra pift, gør det nu.
Livsstil, humør og posetivitet er vel ikke noget man kan gøre op i penge og hvis man kan skaffe lidt mere smil i min hverdag for dkk. 250,00 så er man stadig billigt sluppet.
God ferielæsning herfra…
___________________________::______________________________
Gemt under: Google
Dresscode hos Google: Hav tøj på
Alt, hvad en virksomhed gerne vil signalere udadtil, bliver den også nødt til at signalere indadtil.
Det ved it-virksomheden Google. Den vil gerne være den frække og innovative virksomhed, og derfor bliver der gjort en masse for at tiltrække og fastholde medarbejdere på alverdens kreative måder.
Til møde på scooter
For nylig fik det californiske erhvervsblad Mercury News en rundvisning i Googles hovedkvarter. Det hedder Googleplex og ligger i Mountain View i Silicon Valley. Googles grundlæggere, Larry Page og Sergey Brin, fik de første idéer til den nu enorme søgemaskine i deres tid på Stanford-universitetet, og Googleplex minder også meget om en amerikansk campus.
Her er cykler og scootere, så medarbejderne hurtigt kan komme rundt mellem bygningerne. I det hele taget er alting i Googleplex er beregnet til at skabe de optimale arbejdsbetingelser for Googles ansatte.
Gratis lægehjælp
Hvis man ville, behøvede man aldrig at forlade området. Her er restauranter, vaskeri, fitnesscentre og børnepasning – alt sammen gratis. Og hvis man trænger til massage eller lægehjælp, så kan man også få det.
- Vi vil ikke lænke vores medarbejdere til stedet her. Men vi gør det for at gøre det lettere at skabe balance mellem arbejds- og fritidsliv, siger vicedirektør Susan Vojcicki til Mercury News.
Da hun bliver spurgt, om der er en dresscode hos Google, svarer hun:
- Man skal have tøj på.
Google-søgninger på en skærm
Rundvisningen afslører, at Google forsøger at gå meget op i at minde deres over 12.000 medarbejdere om, at de lever af deres brugere og derfor bliver nødt til at holde øje med, hvad de søger på nettet.
I en af bygningerne er der for eksempel en stor skærm, der viser nogle udpluk af, hvad folk rundt omkring i hele verden søger efter lige nu.
Google vil dog ikke have, at besøgende filmer skærmen, og i forvejen er underlødige søgninger – for eksempel efter porno – filtreret fra.
Tager på af gratis mad
Medarbejderrestauranten på campus hedder Charlie’s Cafe og er opkaldt efter Googles første direktør, Charlie Ayers. Den er så populær, at mange udefra har prøvet at snige sig ind gennem tiden. Maden er nemlig både god og gratis.
Her er både sushi, mexicansk mad, indisk mad og andre retter. Googles medarbejdere er kendt for at tage på i deres første år i virksomheden, men maden er økologisk og har et højt fedtindhold.
- Set fra et virksomhedssynspunkt er logikken bag alle de gratis services at gøre medarbejderne i stand til at være mere produktive, siger Susan Wojcicki.
Hovedbrud på toilettet
Det afspejler sig også i lægehjælpen. De læger, der arbejdere på Googleplex, er specialister i de problemer, medarbejderne her ofte henvender sig med: Smerter i skuldre og ryg og andre ergonomiske problemer.
Googles mission om at tiltrække de mest kreative medarbejdere forplanter sig helt ud på toiletterne. Ved siden af urinalerne er der et stativ med små kort på. På kortene er der tips til programmering eller små drilske hovedbrud.
Masser af rygter
Ét sted kunne Mercury News dog ikke få lov at se.
- Er det mon der, I udvikler Googles operativsystem, Google-telefonen eller Google-computeren? spurgte journalisten.
- Der er masser af rygter her på stedet, svarede Susan Wojcicki.

