Die Dänishe


Borat frikendt
marts 29, 2008, 10:51 pm
Gemt under: Syg Verden

Flere 'tilfældigt optrædende' i Borat-filmen har forsøgt at søge om erstatning, men lige lidt hjælper det. Borat vinder hver gang.
Flere ’tilfældigt optrædende’ i Borat-filmen har forsøgt at søge om erstatning, men lige lidt hjælper det. Borat vinder hver gang.  Foto: WENN

En mand, som ultrakort dukker op i ‘Borat’, har fået knust sin drøm om hurtig erstatningsgevinst
Dommeren ved retten i New York afviste hans sagsanlæg.

Jeffrey Lemerond lagde nemlig sag an mod filmens producent 20th Century Fox sidste sommer, da han havde set sig selv i et 13 sekunder kort klip fra Sacha Baron Cohens biografhit ‘Borat’.

Manden optræder i en scene fra New York, hvor han løber efter komikerens figur Borat og råber ‘gå din vej’.

Det mener Lemerond er at udsætte ham for ‘ydmygelse, offentlig latterliggørelse og nedværdigelse’, som det hedder i mandens søgsmål.

Dommer Loretta Preska var uenig. Ved retsmødet onsdag meddelte hun sagsøgeren, at selv om ‘Borat’ henvender sig til folks mest barnlige og vulgære sider, er filmen en ironisk kommentar til den amerikanske kultur og dermed har Lemerond ingen grund til at té sig. Han er filmet, som han var, og dermed færdig, lød det.

Dén afgørelse var Lemeronds advokat Eric Hecker stærkt utilfreds med og bebudede en anke.

- Efter vores mening er loven klar nok. Et selskab som 20th Century Fox har ikke ret til at plukke et menneske ud af mængden og gøre ham til grin for at tjene penge, rasede Heck efter retsmødet, tydeligvis upåvirket af dommerens argumenter om øjebliksreportage.

Der er flere end Lemerond, som har anmeldt erstatningskrav. To studerende fra South Carolina, en kørelærer fra Maryland og en gruppe indbyggere i en rumænsk landsby har lagt sag an og andre har forsøgt sig med samme skæbne som den fortørnede new yorker.



Politiker pløjede ind i Bond-film
marts 22, 2008, 9:47 pm
Gemt under: Film

Olga Kurylenko og Daniel Craig befan dt sig begge i en bil, som den rasende ex-borgmester kom meget tæt på. Foto: AP

En lokalpolitiker i Chile var så utilfreds med optagelserne til den kommende James Bond-film i “sin” by, at han onsdag kørte ind i filmholdet med sin bil.

Det har i den grad ophidset en tidligere borgmester i byen Baquedano i Chile, at holdet bag den kommende James Bond-film – “Quantum of Solace” – i nogle uger har filmet scener i området.

Scener, der angiveligt skal forestille en lokation i Bolivia.

Derfor kørte han onsdag med sin bil ind i filmholdet. Dog uden at nogen kom til skade, og han blev øjeblikkelig anholdt.

Carlos Lopez, der blev afsat som borgmester for fem måneder siden, har under hele filmoptagelsen protesteret voldsomt over holdets tilstedeværelse, men uden at gå til så voldsomme yderligheder som tilfældet – i følge BBC – var i onsdag.

Betjent i farezonen

Dog var han tæt på at have kørt en lokal politibetjent over, da han kørte igennem den afspærring, der var sat op omkring en banegård, som blev brugt som kulisse for optagelserne.

Han blev standset, da han kørte ind mellem et kamera og en bil i hvilken Daniel Craig og Olga Kurylenko befandt sig.

Carlos Lopez hævder, at filmholdet aldrig har søgt tilladelse til at filme i byen. Dette afviser selskabet på det kraftigste og afviser også rygter om, at Lopez skulle have fået udbetalt kompensation.

Anspændt forhold

Sierra Gorda-området i hvilket byen ligger er en del af Antofagasta-regionen, som Bolivia tabte til Chile i krigen fra 1879-1883. Siden har forholdet mellem de to lande været anspændt.

Bond-holdet udtaler, at det ikke er ualmindeligt, at man filmer i et område, som så kaldes noget andet i filmen.

Optagelserne i Chile blev afsluttet i går, og hovedparten af filmholdet vender nu tilbage til Pinewood-studierne i England, for at skyde yderligere scener til “Quantum of Solace”, der har britisk premiere den 31. oktober.

Senere skal der optages scener i Italien og Østrig. Det sker i begyndelsen af juni.



Dune – Hardcore Vibes
marts 20, 2008, 11:53 pm
Gemt under: Musik



Kræftens Bekæmpelse: Havregryn ikke farligt
marts 8, 2008, 9:18 pm
Gemt under: Sundhed

Havregryn er det sundeste på morgenbordet, siger Kræftens Bekæmpelse.

Sagen begyndte med en bisætning i bogen “Hvad er det du spiser?”, hvor det nævnes, at havregryn produceres på en måde, så der dannes det kræftfremkaldende stof akrylamid.

Akrylamid er et stof, der dannes ved opvarmningen af korn- og andre stivelsesholdige produkter. Ifølge Kræftens Bekæmpelse diskuteres det stadig, om akrylamid i kosten påvirker menneskers kræftrisiko.

- Vi må kraftigt afvise, at det er farligt at spise havregryn. Akrylamid findes i mange morgenmadsprodukter, men havregryn er det, der indeholder mindst, viser alle de undersøgelser, der er lavet, siger Cand. scient., Anja Olsen, Kræftens Bekæmpelse.

- Havregryn indeholder desuden en lang række sunde stoffer, og det er fri for sukker, så derfor er havregryn stadig et meget sundt valg, også når det gælder om at forebygge kræft, siger Anja Olsen.

Kræftens Bekæmpelse er i gang med en række undersøgelser, der skal be- eller afkræfte sammenhængen mellem akrylamid og kræft.